Nyt look

Har haft lidt problemer med udseendet på mit website, som er gået fra klassisk lyseblå til bubblegumblå til alt for kedelig grå. (Jeg har altid svært ved at beslutte mig, når det gælder farver og udtryk. Min nye lejlighed i Aalborg kommer helt sikkert til at tage et halvt år at indrette.) Under alle omstændigheder er jeg nu kommet til en fjerde løsning, som jeg egentlig er ret tilfreds med. Bare lidt ærgeligt, at man ikke umiddelbart kan se mere end tre historier frem… Vil gerne høre, hvad I synes.

Hvis din nabo var en bil…

…hvilken café latte ville du så være? Klik her og find ud af, hvilken del af café latte segmentet du er.

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=1340o

Dress code

Ulf Pilgaard viser hvad han er til:

Vi lader billedet stå et øjeblik…

Top 5 overspringshandlinger

Nej, det betyder ikke, at det er de bedste overspringshandlinger, man kan bruge sin dyrebare tid på, som fx at gøre hovedrent eller melde sig som indsamler for Røde Kors. Gennem min frustration over uoverskuelige opgaver (der nok ikke er så uoverskuelige i virkeligheden) har jeg de seneste dage prøvet alle mulige former for overspringhandlinger. Her er et lille udvalg af total og komplet spild af tid:

1. Blogging: På overfladen en god metode til at skrive sine frustrationer ud, men i virkeligheden bare endnu en måde at undgå vigtige opgaver. Man laver lister over alt muligt ligegyldigt, og ender med at sidde kl. 2 om natten med en kaffechok og en deadline, der er ikke kan overholdes.
2. The casual chat: Når man synes, at man har stirret ind i en skærm i fem timer uden noget synligt resultat, er det altid rart at tale med andre, om alt andet end ens tåbelige opgaver (eller endnu værre: om ens tåbelige opgaver). Desværre er ingen normale mennesker interesseret i, hvor frustreret man er, og sjældent har man fundet løsningen på noget som helst ved at finde det første og bedste sagesløse offer og indlede en samtale med: “Nå, hvad laver du så?”
3. Jamie Oliver-finten: Kogning, bagning eller bare at snige ud i køkkenet for at lave en kop (læs: spand) kaffe eller en sandwich har jeg desværre alt for meget erfaring med. Resultat: Man når både at spise utrolig meget, selvom man ikke er sulten – samtidig med at man ikke laver noget fornuftigt.
4. Alt godt fra nettet: I det sidste stykke tid har jeg brugt uforholdsvis tid medwww.graphjam.com, alle lydklip fra Youtube med “De sorte spejdere” (specielt den med Connie og bækalferne er fantastisk), Text twist på zone.msn.com/en/texttwist/default.htm. Og så en perle af spildtid: DRs programoversigt  d 27. december i et ikke nærmere angivet år, som jeg fandt på www.myspace.com/jonatanspangunder overskriften “Der er så meget jeg ikke får set”. (Jeg har set hele klippet!)
5. Den alternative bogorm: At læse bøger lyder sikkert fornuftigt, men når bogen er Russel Brands selvbiografi, “My Bookie Wook”, er lyder det måske ikke helt så begavet alligevel…

Hvis I har forslag til endnu mere fuldstændigt ligegyldige overspringshandlinger, må I meget gerne skrive.

En dyb indånding…

Lige nu burde jeg egentlig lave alt muligt andet! Fornuftige opgaver: Ansøgninger, lektier – alt andet end youtube og facebook og hvad, der ellers har været brugt som overspringshandlinger i øjeblikket. Problemet er, at det virker som enormt store opgaver, som jeg har svært ved at inddele i mundrette portioner, og ja, så vælter korthuset og jeg bliver apatisk og stresset på samme tid. Sådan har det været i nogle dage efterhånden, så jeg må se, om jeg ikke kan lave en del i aften. Så kan jeg give mig selv en eller anden form forsaltvandsindssprøjtning i morgen, så jeg kan komme ud af studie-sumpen. Lige nu håber jeg, at jeg kan blogge min stress væk (ja, et sidste desperat forsøg!) … og så må jeg tage en lang tur i træningscentret i morgen. Der er (næsten) ikke noget, der er så skidt, at det kan løbes væk.

Aftenens “to do” liste:

1. Få hul på ansøgningen – ikke have en rettet kopi klar til print, men et groft udkast.
2. Som ‘director’ for TV holdet have en liste klar med vigtig ‘footage’, spørgsmål og idéer.
3. Drikke 40 liter grøn te og opfinde den dybe tallerken i stresshåndtering.

Mere kant, tak.

Det sker engang i mellem falder jeg over (eller ligefrem opsøger) mennesker, som inspirerer til at hive mig selv op ved hårrødderne, vende tingene på hovedet og blive et bedre menneske. Det er typisk mennesker, der får mig til at føle mig stærkere ellere klogere, når jeg hører dem. Som om verden bliver en lille smule større og får et lidt andet perspektiv.

Det skete for nylig for mig, da jeg læste et interview med Jonatan Spang i Ud & Se.

Døden er en villavej i Gistrup

Jo længere jeg bor i London, jo sværere har jeg det med tanken om at vende tilbage til Danmark. I går var jeg med Claire, der er studerer dans og koreografi, til moderne balletforestilling – helt fantastisk smukt og gribende. Under forestillingen slog det mig, at jeg er typen, der helt uden nogen planlægningen what so ever tager til moderne balletforestilling med sine venner. Jeg er også typen, der tager i byen i Camden og bliver betaget af Hadrian-udstillingen på British museum, og som hellere vil bo i en isolationscelle med nikotingule vægge i et bofællesskab, frem for en hvidmalet lejlighed for mig selv.

I London føler jeg mig meget mere hjemme og meget gladere, end jeg har gjort i Aalborg. Jeg har før set det som pligt at elske sin hjemby, at man skulle føle sig stolt over, hvor man kommer fra. Men når jeg ser tilbage, kan jeg ikke se særlig meget stolthed i gro fast i Aalborg, inklusiv obskure forstæder, i 24 år – specielt ikke hvis man er typen, der hellere vil bruge weekenden på British Museum end at se TV3. Så må andre gerne bruge deres tid på fjernsynshygge, et job hos kommunen og et parcelhus i Gistrup, mens de bager banankage og fejer blade sammen – bare jeg ikke skal gøre det! Jeg har valgt kun at bruge min tid på det, jeg har lyst til, og jeg er taknemmelig over, at jeg skal ikke begrænse mine ønsker og forventninger til noget, der dybest set ikke interesserer mig. Hvis jeg vil se ballet en tirsdag aften, kan jeg bare gå ud og gøre det! Jeg behøver ikke planlægge en togtur til København eller Berlin flere uger eller måneder i forvejen eller nøjes med en fredag aften med ‘Vild med dans’.

Kommer jeg tilbage til Danmark? Ja, men jeg ved ikke i hvor langt tid, og jeg har helt sikkert ikke lyst til at flytte tilbage til Aalborg.

Søndagsstatus

Her i London er efterårsvejret begyndt at sætte ind, og det har regnet hele dagen. De fleste fra opgangen har været i byen, og sammen med vejret og det faktum, at en ny skoleuge begynder i morgen, er det som om hele kollegiet er pakket ind i doven søndagsstemning. Jeg har lavet en del research og læst nyheder, som mine hjemmearbejde først og fremmest består af for tiden. Men efter en rigtig god og travl uge, har jeg nu mest lyst til at kravle ned under dynen.

Næste uge bliver forhåbentlig lige så spændende, når jeg skal have mine første timer i kreativ skrivning og får familiebesøg for første gang. Glæder mig!

Copycat?

Efter jeg har tilføjet siden “FAQ”, er der åbenbart andre, der har fået den samme idé. Se bare her på sveriges mest besøgte blog (forstå det hvem der kan):

www.blondinbella.dk

I like sushi!

Derfor så aftensmaden i går sådan ud:

Det er det første takeout jeg har købt, mens jeg er i London, og så smager det fantastisk! En af de gode ting ved London er takeout stederne, der er overalt! Om det er tradtionelt engelsk, indisk, kinesisk, japansk, arabisk… der er altid mad i nærheden. Noget af det bedste ved den engelske madkultur er, at de tit samler alt maden på et sted til et marked. Jeg har bl.a. været vpå Borrough Market, der får grønttorvet i Aalborg til at ligne tre slatne porrer fra Aldi. Overalt var der små specialboder med alt fra gingerbread og brownies til kødkvægsbøffer og friskpresset appelsinjuice. Her går de meget op i mad – heldigvis.

Jeg glæder mig stadig til at prøve maden hos Wagamama, der er en kæde med mere japansk mad, og så mangler jeg også at få min første Starbucks kaffe i London.

En travl morgen

Vågende kl. 7 – en time før vækkeuret ringede – og har lige siden siddet ved computeren for at få styr på alle de praktiske ting, jeg mangler: Bank, uni, adresseændring (der blev udfyldt meget alternativt), student oyster card, mails, adresser og åbningstider… Heldigvis er det meste overstået nu, så der kun er nogle få ting tilbage. som må ordnes senere. Elsker når jeg er dygtig!

I går fik jeg endelig mit skema med den glædelige overraskelse, at jeg har fri alle onsdage og torsdage. Det giver mig to dejlige dage i ugen til at lege turist! I dag går turen til Oxford Street, hvor jeg har besluttet mig at købe lidt ind. Jeg mangler bare at lade kameraet op, så jeg kan tage billeder af min tur.

Hvem er cremefanden?

Mens jeg ledte efter svar på mine blogfrustrationer, faldt jeg over denne fantastiske side. Det er en guldgrube med glemte, men fantastiske ord og udtryk. Hvis der er nogen der ved, hvad cremefanden er, må de meget gerne skrive.

http://www.new.facebook.com/group.php?gid=6873341123

Blogfrustration

For nylig fandt jeg knappen “Blogstat” i kontrolpanelet. Det har givet mig en del at tænke over.

Den lille, irriterende knap viser status over antal besøgende, hvad de har søgt på for at komme hen til min blog, og hvad de mest populære indlæg er. Det har fået mig til at undre mig: Hvorfor har der været flest besøgende d. 8. juli? Hvorfor er “Gensyn med Jiaxing” det mest populære indlæg? Hvorfor får jeg besøgende? Og hvem er de?

Men de tre vigtigste (og sværeste) spørgsmål, jeg stiller mig selv i øjeblikket er: Hvad vil jeg egentlig med min blog, hvem skriver jeg til, og hvad ville jeg selv læse?

Jeg har i det sidste stykke tid kigget på andres blog og stillet mig kritisk overfor min egen, mens jeg har fået flashbacks til tre års studie med kommunikationsmodeller – og har stadig ikke noget klogt svar. Én ting er at se analytisk på, hvad andre skriver. Det er meget sværere selv at finde ud af det. Jeg håber på at finde et klogt svar efter noget tid. Fortsættelse på blogfrustration følger forhåbentlig snart.

Kontaktinformation

Jeg har endelig fået fat i adresse og et engelsk telefonnummer, som jeg har lagt under siden “Kontakt”, hvis nogen skulle få lyst til at sende noget eller ringe.

Endelig internet!

Så er der hul igennem til verden – endelig! Pludselig kan man følge med i verden (og Facebook) igen og åbne mails og skrive blog og… Utroligt hvor hjælpeløs man er uden internet.

Tilbage i DK

Er kommet tilbage til Danmark for et par dage siden.

Indtil videre tæller mine oplevelser i det danske samfund:

1. Bliver antastet af en alkoholiker i bussen.
2. Sælger Jesper Langballe en taske – med verdens mest tvangsprægede smil.

Welcome back, baby!

En dårlig start

Lørdag d. 21. juni stod min computer af. Der er kun sort skærm tilbage. Ikke den bedste start, når man prøver at oprette en blog. Jeg prøver at finde internet alle de steder jeg kan komme til, for at skrive.