I dag er stort set alt hvad der hedder lektier sat til side for min dejlige, australske veninde Katherine. Jeg boede med Katherine, mens jeg var i Kina. Det er fire år siden, og vi har ikke set hinanden, indtil i dag, hvor hun dukker hun op i London efter at have besøgt sin familie i Somerset. Det er bare som om alting lykkes i London.
Archive for november 2008
Wanted
In Uncategorized on 11. november 2008 at 20:10Born into brothels
In Musik, film og bøger, studie on 6. november 2008 at 20:10
Nogle gange kan man simpelthen blive for navlepillende i en sådan grad, at man helt glemmer, at der også findes en verden udenfor de fire nikotingule vægge på kollegiet. Det blev der heldigvis rusket godt og grundigt op i for et par dage siden, hvor jeg sneg mig ind til fremvisningen af en af de bedste dokumentarfilm, jeg har set.
Filmen hedder “Born into brothels” og handler om otte indiske børn, der er født og opvokset i Calcuttas Red light district. Her er vold, prostitution og stofmisbrug er en del af hverdagen -alt sammen smukt og rørende fortalt gennem gennem børnenes egne historier og billeder.
Det er en helt utrolig vigtig historie, der bliver fortalt, så se den, så hurtigt, du kan få fingre i den!
Top 5 overspringshandlinger
In Andet, Musik, film og bøger, studie on 4. november 2008 at 20:10Nej, det betyder ikke, at det er de bedste overspringshandlinger, man kan bruge sin dyrebare tid på, som fx at gøre hovedrent eller melde sig som indsamler for Røde Kors. Gennem min frustration over uoverskuelige opgaver (der nok ikke er så uoverskuelige i virkeligheden) har jeg de seneste dage prøvet alle mulige former for overspringhandlinger. Her er et lille udvalg af total og komplet spild af tid:
- Blogging: På overfladen en god metode til at skrive sine frustrationer ud, men i virkeligheden bare endnu en måde at undgå vigtige opgaver. Man laver lister over alt muligt ligegyldigt, og ender med at sidde kl. 2 om natten med en kaffechok og en deadline, der er ikke kan overholdes.
- The casual chat: Når man synes, at man har stirret ind i en skærm i fem timer uden noget synligt resultat, er det altid rart at tale med andre, om alt andet end ens tåbelige opgaver (eller endnu værre: om ens tåbelige opgaver). Desværre er ingen normale mennesker interesseret i, hvor frustreret man er, og sjældent har man fundet løsningen på noget som helst ved at finde det første og bedste sagesløse offer og indlede en samtale med: “Nå, hvad laver du så?”
- Jamie Oliver-finten: Kogning, bagning eller bare at snige ud i køkkenet for at lave en kop (læs: spand) kaffe eller en sandwich har jeg desværre alt for meget erfaring med. Resultat: Man når både at spise utrolig meget, selvom man ikke er sulten – samtidig med at man ikke laver noget fornuftigt.
- Alt godt fra nettet: I det sidste stykke tid har jeg brugt uforholdsvis tid medwww.graphjam.com, alle lydklip fra Youtube med “De sorte spejdere” (specielt den med Connie og bækalferne er fantastisk), Text twist på zone.msn.com/en/texttwist/default.htm. Og så en perle af spildtid: DRs programoversigt d 27. december i et ikke nærmere angivet år, som jeg fandt på www.myspace.com/jonatanspangunder overskriften “Der er så meget jeg ikke får set”. (Jeg har set hele klippet!)
- Den alternative bogorm: At læse bøger lyder sikkert fornuftigt, men når bogen er Russel Brands selvbiografi, “My Bookie Wook”, er lyder det måske ikke helt så begavet alligevel…
Hvis I har forslag til endnu mere fuldstændigt ligegyldige overspringshandlinger, må I meget gerne skrive.
En dyb indånding…
In Andet, studie on 4. november 2008 at 20:10Lige nu burde jeg egentlig lave alt muligt andet! Fornuftige opgaver: Ansøgninger, lektier – alt andet end youtube og facebook og hvad, der ellers har været brugt som overspringshandlinger i øjeblikket. Problemet er, at det virker som enormt store opgaver, som jeg har svært ved at inddele i mundrette portioner, og ja, så vælter korthuset og jeg bliver apatisk og stresset på samme tid. Sådan har det været i nogle dage efterhånden, så jeg må se, om jeg ikke kan lave en del i aften. Så kan jeg give mig selv en eller anden form forsaltvandsindssprøjtning i morgen, så jeg kan komme ud af studie-sumpen. Lige nu håber jeg, at jeg kan blogge min stress væk (ja, et sidste desperat forsøg!) … og så må jeg tage en lang tur i træningscentret i morgen. Der er (næsten) ikke noget, der er så skidt, at det kan løbes væk.
Aftenens “to do” liste:
- Få hul på ansøgningen – ikke have en rettet kopi klar til print, men et groft udkast.
- Som ‘director’ for TV holdet have en liste klar med vigtig ‘footage’, spørgsmål og idéer.
- Drikke 40 liter grøn te og opfinde den dybe tallerken i stresshåndtering.

