Der var virkelig lagt op til en VIP lørdag i går. Louises firma har leveret møbler til den nye James Bond film, så hun havde fået billetter til forpremieren i Londons Westend – og jeg var med. Vi havde fundet den lille sorte frem og sat håret, og så var der James Bond i The Odeon Theatre på Leicester Square.
Det kræver selvfølgelig en afslutning, der matcher: Eftermiddagscocktails på salsabar i Soho og så på sushibar bagefter. Og så lige på salsabar og flere cocktails…
Jeg har ikke fået skrevet i virkelig lang tid. Der sker så meget hele tiden, så det er svært at få tid til at skrive. Heldigvis er der tid søndag aften til at gøre status over en hektisk, men superfed uge.
Første store begivenhed var mit første nyhedsindslag – endnu et skridt på vej til at blive journalist og producer. Jeg arbejdede sammen med to norske piger, Rakel og Thea, om et indslag om London Film Festival. Vi fik filmet og redigeret et ret godt nyhedsindslag om den nye Woody Allen film, Vicky Christina Barcelona, der havde premiere i Londons Westend med rød løber og Penelope Cruz i gallakjole.
Om tirsdagen havde vi været ude at filme til et andet indslag om biografi-film. Vi fik producer, instruktør og skuespiller, Nick Moran, til at stille op til et interview – meget overraskende og på ingen måde planglagt. Heldigvis er tre års kommunikationsstudie en god ballast, så det lykkedes mig i løbet af ingen tid at få skrevet tre skarpe spørgsmål ned i notesform og gennemføre mit første interview foran kameraet – på engelsk og med instruktøren til en af filmene på festivalen. Hold kæft, hvor var jeg nervøs, men det blev faltisk ret godt. Desværre kunne vi ikke bruge interviewet fordi, premieren på “Vicky Christina Barcelona” var en bedre historie. Men jeg er stadig sindssygt stolt af mig selv.
… var der flere mænd som dem i bogen “Porn for women” Og nej, der er ingen nøgne mænd i bogen, men gode citater som:
“That sounds so interesting. Tell me more.”
“Have another piece of cake. I don’t like you looking so thin.”
“I don’t have a reason to bring you flowers”.
Ja, det er billige point, men det virker…
Det sker engang i mellem falder jeg over (eller ligefrem opsøger) mennesker, som inspirerer til at hive mig selv op ved hårrødderne, vende tingene på hovedet og blive et bedre menneske. Det er typisk mennesker, der får mig til at føle mig stærkere ellere klogere, når jeg hører dem. Som om verden bliver en lille smule større og får et lidt andet perspektiv.
Det skete for nylig for mig, da jeg læste et interview med Jonatan Spang i Ud & Se. Read the rest of this entry »
Jo længere jeg bor i London, jo sværere har jeg det med tanken om at vende tilbage til Danmark. I går var jeg med Claire, der er studerer dans og koreografi, til moderne balletforestilling – helt fantastisk smukt og gribende. Under forestillingen slog det mig, at jeg er typen, der helt uden nogen planlægningen what so ever tager til moderne balletforestilling med sine venner. Jeg er også typen, der tager i byen i Camden og bliver betaget af Hadrian-udstillingen på British museum, og som hellere vil bo i en isolationscelle med nikotingule vægge i et bofællesskab, frem for en hvidmalet lejlighed for mig selv.
I London føler jeg mig meget mere hjemme og meget gladere, end jeg har gjort i Aalborg. Jeg har før set det som pligt at elske sin hjemby, at man skulle føle sig stolt over, hvor man kommer fra. Men når jeg ser tilbage, kan jeg ikke se særlig meget stolthed i gro fast i Aalborg, inklusiv obskure forstæder, i 24 år – specielt ikke hvis man er typen, der hellere vil bruge weekenden på British Museum end at se TV3. Så må andre gerne bruge deres tid på fjernsynshygge, et job hos kommunen og et parcelhus i Gistrup, mens de bager banankage og fejer blade sammen – bare jeg ikke skal gøre det! Jeg har valgt kun at bruge min tid på det, jeg har lyst til, og jeg er taknemmelig over, at jeg skal ikke begrænse mine ønsker og forventninger til noget, der dybest set ikke interesserer mig. Hvis jeg vil se ballet en tirsdag aften, kan jeg bare gå ud og gøre det! Jeg behøver ikke planlægge en togtur til København eller Berlin flere uger eller måneder i forvejen eller nøjes med en fredag aften med ‘Vild med dans’.
Kommer jeg tilbage til Danmark? Ja, men jeg ved ikke i hvor langt tid, og jeg har helt sikkert ikke lyst til at flytte tilbage til Aalborg.
Som en del af lektierne for TV produktion skal vi finde de tre bedste nyhedshistorier for næste uge inden mandag kl. 9. Her er mine bud:
Der er sket så meget i løbet af ugen, at jeg næsten ikke kan overskue det. Jeg har taget billeder af det meste, og har lavet et lille galleri. Der er bl.a. billeder fra
Her i London er efterårsvejret begyndt at sætte ind, og det har regnet hele dagen. De fleste fra opgangen har været i byen, og sammen med vejret og det faktum, at en ny skoleuge begynder i morgen, er det som om hele kollegiet er pakket ind i doven søndagsstemning. Jeg har lavet en del research og læst nyheder, som mine hjemmearbejde først og fremmest består af for tiden. Men efter en rigtig god og travl uge, har jeg nu mest lyst til at kravle ned under dynen.
Næste uge bliver forhåbentlig lige så spændende, når jeg skal have mine første timer i kreativ skrivning og får familiebesøg for første gang. Glæder mig!
Efter jeg har tilføjet siden “FAQ”, er der åbenbart andre, der har fået den samme idé. Se bare her på sveriges mest besøgte blog (forstå det hvem der kan):
Derfor så aftensmaden i går sådan ud:
Det er det første takeout jeg har købt, mens jeg er i London, og så smager det fantastisk! En af de gode ting ved London er takeout stederne, der er overalt! Om det er tradtionelt engelsk, indisk, kinesisk, japansk, arabisk… der er altid mad i nærheden. Noget af det bedste ved den engelske madkultur er, at de tit samler alt maden på et sted til et marked. Jeg har bl.a. været vpå Borrough Market, der får grønttorvet i Aalborg til at ligne tre slatne porrer fra Aldi. Overalt var der små specialboder med alt fra gingerbread og brownies til kødkvægsbøffer og friskpresset appelsinjuice. Her går de meget op i mad – heldigvis.
Jeg glæder mig stadig til at prøve maden hos Wagamama, der er en kæde med mere japansk mad, og så mangler jeg også at få min første Starbucks kaffe i London.
Vågende kl. 7 – en time før vækkeuret ringede – og har lige siden siddet ved computeren for at få styr på alle de praktiske ting, jeg mangler: Bank, uni, adresseændring (der blev udfyldt meget alternativt), student oyster card, mails, adresser og åbningstider… Heldigvis er det meste overstået nu, så der kun er nogle få ting tilbage. som må ordnes senere. Elsker når jeg er dygtig!
I går fik jeg endelig mit skema med den glædelige overraskelse, at jeg har fri alle onsdage og torsdage. Det giver mig to dejlige dage i ugen til at lege turist! I dag går turen til Oxford Street, hvor jeg har besluttet mig at købe lidt ind. Jeg mangler bare at lade kameraet op, så jeg kan tage billeder af min tur.
