I løbet af weekenden stødte jeg på en fantastisk coverudgave af Fleet Foxes’ Tiger Mountain Peasant Song. Men jeg fandt aldrig ud af, hvem der havde lavet den. Nu har jeg endelig fundet dem: First Aid Kit – der er to søstre fra Stockholm. Tjek dem ud på www.myspace.com/thisisfirstaidkit. Jeg er specielt vild med “Hard Believer”, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig – på den gode måde.
Tom Hansens soveværelse
29 okt

Jeg faldt fuldstændig for både Toms og Summers lejligheder i filmen 500 Days of Summer, som jeg, indrømmet, er ret bidt af for tiden. Jeg har lavet en lille bitte fotocollage inspireret af Toms soveværelse med den geniale tavlevæg, hvor hovedgærdet af sengen er tegnet i kridt. Både sengetæppet og kommoden i “Summer-blå” er fra IKEA.
Cinema deluxe
13 oktHvis jeg har en drømmebiograf, må den absolut se sådan her ud. Jeg faldt over de her billeder af biografen “Electric Cinema” på Portobello Road, som må være den flotteste biograf, jeg har set nogensinde. Jeg har lyst til at se alle mine yndlingsfilm derinde, og jeg er sikker på, at film som Moulin Rouge, Mine aftener i Paradis og Roman Holiday går fra at være fantastiske til håbløst vidunderlige sådan et sted.



Fold en fisk…
23 sep
…eller et par slippers eller en skraldespand eller… Jeg har aldrig vist, man kunne folde så mange ting ud af et stykke papir! Men hvad er bedre end komplet nørdet tidsspilde og folkeskole-nostalgi rystet sammen i en origami-hjemmeside?
http://www.origami-club.com/en/
More Summer!
23 sepMens jeg stadig venter på filmen “500 days of Summer”, har jeg fundet denne lille musikvideo med hovedrolleindehaverne Zooy Deschanel og Joseph Gordon Levitt. Musikken er fra Zooey Deschanels band “She and him”.
P.S. Den originale musikvideo kan også varmt anbefales, hvis man er til sort humor.
Alternativ collage
17 augJeg elsker at finde postkort, badges, gamle pengesedler og billetter og andre små “skatte”. Derfor synes jeg den her idé er genial: En hel væg af plastiklommer, der får småting til at ligne en kunstnerisk collage. Hvis der er nogen, der ved, hvor man kan få fat på noget lignende, vil jeg meget gerne høre om det.

Glæder mig til…
16 aug…500 Days of Summer.

Jeg er en sucker for søde, sjove og skæve film a la Juno, og efter at have set traileren til “500 Days of Summer” venter jeg i spænding på, at den kommer i de danske biografer. Du kan se traileren her: www.apple.com/trailers/fox_searchlight/500daysofsummer
Monki see, Monki do…
12 augOk, en gang i mellem sniger der sig en lille smule mode ind i min blog. Men jeg synes alligevel Monki fortjener lidt omtale. Jeg ville ønske jeg kunne vise alle de fine ting, jeg har fundet hos Monki, men jeg nøjes med et par stykker. Noget af kollektionen er lidt grungy og andet har et Alexa Chung-look. Og så er det til at betale på en S.U. My kind of clothes! Tjek den prikkede kjole Freja Dot Dress, skjorterne og strikken. Det kommer helt sikkert til at fylde mit klædeskab til efteråret…
Mit nye hjem…
11 augJeg flytter tilbage til Aalborg her i august, og håber på at være bare lidt forberedt, når min lille lejlighed skal indrettes. Derfor er jeg gået i gang med at finde inspiration på nettet. Hvis der er nogen, der kan anbefale hjemmesider, blogs osv. som inspiration, vil jeg meget gerne høre om det.
Charlie bit me!
11 augDen her video kan altid få mig til at grine. Og så har Charlie’s bror jordens sødeste, britiske accent.









